Bronfenbrenner – ”Den udviklingsøkologiske model”
Undervisningsmaterialets forståelse af tværprofessionelt arbejde med udsatte børn og unge tager bygger bl.a. på Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model.
For at kunne forstå menneskets udvikling, mener Urie Bronfenbrenner (1979, 1994), at man skal se og forstå mennesket og dets adfærd som en del af et økologisk system. Med økologisk, mener han, at de påvirkninger det enkelte menneske udsættes for i samspillet med andre mennesker og miljøer påvirker dets udvikling og reaktioner. Det vil sige, at når mennesket udvikler sig, sker det altid i forhold til og under påvirkning af den sociale kontekst, det enkelte menneske er en del af. Bronfenbrenner mener, at vi som mennesker konstant er i udvikling, og der er derved tale om en dynamisk model. ”Den udviklingsøkologiske model” er en systemisk måde at se menneskets udvikling på. Det betyder, at Bronfenbrenner både ser mennesket som et system i sig selv, men også som en del af mange andre sociale systemer, som har en indflydelse på menneskets udvikling, og som hele tiden er i bevægelse.
Bronfenbrenner udviklede modellen i 1980’erne. Den var et opgør med den traditionelle måde at tænke udviklingspsykologi på, som er meget individorienteret, og som ikke ser den sociale kontekst og det sociale samspil barnet indgår i som afgørende for barnets udvikling. Modellen er inspireret af gestalt- og miljøpsykologien.
Den økologiske model består af fem socialt organiserede subsystemer, som påvirker, støtter og guider menneskets udvikling. Hvis der sker en ændring i et system, har det en betydning for de andre systemer, og dermed de mennesker, der indgår i/er i berøring med disse systemer. Der er med andre ord tale om en slags dominoeffekt. Bronfenbrenner vil med modellen vise, at menneskets udvikling sker gennem gradvise processer, som består af komplekse gensidige interaktioner mellem det udviklende menneske og de sociale systemer herunder personer i personens omgivende miljø. Dette kalder Bronfenbrenner for proksimale processer. De proksimale processer udvikles og ændres over tid i samspil med de systemer det enkelte menneske er en del af.
Det system, som er tættest på mennesket, kalder Bronfenbrenner for mikrosystemet (jf. modellen ovenfor). Mikrosystemet er den inderste cirkel i systemet. I mikrosystemet indgår alle de sociale situationer og miljøer fx familien, som det enkelte menneske er i direkte fysisk kontakt med. Hvis vi taler om et barn, vil barnets mikrosystem som regel bestå af familie, skole, SFO, venner og fritidsaktiviteter. Interaktionen skal ske gentagne gange over en længere periode, for at det vil have indflydelse på barnets udvikling.
Det andet system, kalder Bronfenbrenner for Mesosystemet. Mesosystemet består af relationerne mellem de mikrosystemer, som mennesket er en del af, og er de processer, som foregår imellem to eller flere mikrosystemer. Sagt på en anden måde – mesosystemet er det system, hvor der foregår en interaktion af flere mikrosystemer. Det kan fx være samspillet mellem skolen og hjemmet. Hvis forældrene har et godt samarbejde med lærerne, vil det højst sandsynligt have en stor betydning for barnet, og derved også en betydning for barnets udvikling, selvom det ikke er en interaktion, som barnet er i direkte interaktion med. Efter mesosystemet, placerer Bronfenbrenner ekosystemet.
Eksosystemet består af begivenheder, som har en indirekte indflydelse på barnet. Det kan være fx være tværfaglige møder om barnet. Barnet er ikke deltager i mødet, men de ting, der bliver besluttet og talt om på mødet, kan have en indflydelse på barnet, fx beslutninger om støtte i skolen eller en psykologisk undersøgelse af barnet.
Udenom Eksosystemet er Makrosystemet, som er den yderste cirkel i modellen. Det, der foregår i makrosystemet, har en afsmittende effekt på de andre systemer. I makrosystemet placerer Bronfenbrenner lovgivningen, politiske systemer, værdier, klassestrukturer m.m.. Et eksempel her kan være vedtagelsen af ”Barnets reform”, hvor bl.a. de offentlig ansattes underretningspligt skærpedes. Barnets Reform kan få stor indflydelse på udsatte børn i form af flere underretninger til de sociale myndigheder om, at et barns velfærd er truet og kan ses som et resultat af, at de offentlig ansattes (lærere og pædagoger) øgede opmærksomhed på børn, de er i kontakt med. Det betyder, at denne lov kan påvirke alle de sociale systemer uden om familien og i den sidste ende familien og barnet.
Det femte og sidste system kalder Bronfenbrenner for Kronarsystemet. Det er ikke et system, som ligger som en del af cirklerne, men Kronarsystemet er en del af og påvirker alle de fire systemer, idet det er defineret som tidssystemet og de forandringer, der sker over tid, og som påvirker alle de sociale systemer, som illustreres i cirklerne. Det kan fx være, hvordan det er at være barn under finanskrisen set i forhold til opgangstider, hvor familiernes økonomi er bedre, og dermed er de betingelser, de kan give deres barn, måske bedre eller anderledes.
Hvordan er projektet; ”Børn og unge på tværs” inspireret af Bronfenbrenners teori? Projektet lægger op til, at årsagerne til vanskeligheder hos et barn og i det tværprofessionelle samarbejde skal findes i de systemer barnet er en del af. Det kan være familien, skolen, vennerne – dvs. i mikrosystemet. Det kan være samspillet mellem skilte forældre eller samspillet mellem skole og hjem – dvs. i mesosystemet. Det kan være de situationer, der udspiller sig i eksosystemet – fx tværfaglige møder om et konkret barn. Men det kan også være i makrosystemet, som omhandler den lovgivning, der har indflydelse på socialt udsatte børn. Det bliver lagt op til, at de studerende skal kortlægge de sociale systemer barnet indgår i, og at de skal forstå casene ud fra denne systemiske måde at tænke udvikling og forstå adfærd på. I de cases, som vi har udarbejdet, har vi forsøgt at inddrage så mange af barnets sociale systemer, som vi har fundet muligt. Dette har vi gjort ved at inddrage flere perspektiver i casene, fx i de cases, hvor barnet, forældrene og plejeforælder er blevet interviewet. Her bliver der kastet lys på den sociale kontekst/de systemer barnet er en del af, og som har en afgørende betydning ift. barnets udvikling.
Kilder
- Bronfenbrenner, U. (1979). The ecology of human devolopment. Harvard University Press.
- Bronfenbrenner, U. (1994). Ecological Models of Human Development. In International Encyclopedia of Education, Vol. 3, 2nd. Ed. Oxford: Elsevier. Reprinted in: Gauvain, M. & Cole, M. (Eds.), Readings on the development of children, 2nd Ed. (1993, pp. 37-43). NY: Freeman.
- Bø, I. & Ertevåg, S. K. (2006). Gjensyn med Urie Bronfenbrenner etter hans ”arbejdsdag” på 60 år. Nordic Studies in Education.