Problembaseret læring (PBL)
PBL tager udgangspunkt i tre didaktiske principper: problembearbejdning, studentercentreret læring og gruppeprocesser (Rideout, 2001, Pettersen, 2001). Undervisernes og de studerendes aktiviteter er forbundet med henholdsvis vejledning/facilitering af læringsprocesser og studieaktiviteter i basisgrupper på tolv til tyve studerende.
Problembearbejdning
Den grundlæggende tanke i PBL er at kommende professionsudøvere udvikler bedre og mere relevante færdigheder ved, igennem casearbejde, at blive konfronteret med problemsituationer der er forankret i situationer fra praksis, frem for at blive konfronteret med lærebogsstof og teori i tilrettelagte portioner. Problembearbejdning skal opfattes som en problemstilling eller en problemsituation, hvor mange sammenvævede forhold og mønstre indgår. En sådan problemsituation (case) er pædagogisk potent fordi den kan vække undren, pirre nysgerrighed eller kalde på forklaringer, hvilket vil fungere katalyserende for den studerendes læring da det fremmer den studerendes lyst til at kunne løse det (Pettersen, 2001). Når den studerende forestiller sig at stå i den konkrete situation som er beskrevet i casen, fremmer det den studerendes lyst til at ’løse problemet’, og det kræver at den studerende tilegner sig faglig viden og kompetencer til at kunne handle i situationen. Den store lighed i læringssituationen og de praksissituationer de studerende senere vil møde, betyder at viden, færdigheder og kompetencer tilegnes således at de lettere genkaldes i praksis, og giver dermed potentiale til at danne bro og transfer mellem teori og praksis, som ellers kan være en udfordring for de professionsstuderende (Illeris, 2007, Haastrup et al., 2013).
Studentercentreret
Problembaseret læring kræver en aktiv studerende. Udgangspunktet er at studerende kun lærer når de selv er aktive og styrende i deres læringsproces. Metoden indebærer høj grad af selvstændighed, deltageraktivitet og medansvar for egen læring, og det er idealet om det lærende menneske der med vejleders hjælp kan udvikle sig til en ’self-directed learner’ eller ’lifelong learner’ (Pettersen, 2001, Rideout, 2001).
Gruppeprocesser
Gruppeprocesser spiller en central rolle i PBL, dels fordi tænkningen hviler på et konstruktivistisk læringssyn med dialog som ideal (ibid.), og dels fordi gruppen fungerer som en støtte og tryg base for den enkeltes læring. Gruppen giver også den studerende erfaringer i relation til at indgå i mindre arbejdsgrupper og udvikler den studerendes relationelle og empatiske kompetencer (Pettersen, 2001).
Tilrettelæggelse af undervisningen: Problembaseret læring kan i den konkrete pædagogiske praksis udmøntes i mange varianter og med større eller mindre betoning af problemorientering og deltagerstyring i den konkrete undervisnings- og vejledningssituation. Betragtes deltagerstyring og problemorientering som to af de centrale akser i PBL, kan nedenstående model illustrere nogle sammenhænge mellem indholdsudvælgelse, organisering (styring) og læringsresultat. Indholdsaksen går fra det fag- og stoforienterede mod det problemorienterede. Organiseringsaksen fra det lærerstyrede til det deltagerstyrede. Derved udspændes et operationelt felt inden for hvilket man kan tale om PBL. Den skrå akse indikerer at forskellige PBL-former lægger op til forskellige læreprocesser, der kan udvikle forskellige kompetencer. Opgaver der ligger i nærheden af det lærerstyrede og stoforienterede vil fremme læreprocesser af kummulativ og assimilativ karakter, mens åbne problemorienterede projekter vil fremme akkomodative læreprocesser (Illeris, 2007).
I PBL-sammenhænge fremhæves erhvervsfaglig vejledning som det primære formål med vejledningen, omend andre vejledningsformer som personlig vejledning og rådgivning, opgavefaglig vejledning og studie- og erhvervsvejledning indgår med varierende grad. Vejledningen foregår individuelt eller i grupper. Vejledningen handler således om at den studerende via samtale og refleksioner med vejleder og medstuderende udvikler sin praksisteori og sin identitet som kommende professionel (Pettersen, 2001).
De syv trin
Et PBL-forløb er inddelt i forskellige faser. Der tales ofte om syv trin: problembevidsthed, problemdefinering og problemafgrænsning, problemanalyse, konsekvensanalyse, planlægning og valg, gennemførsel samt opsummering og evaluering (Pettersen, 2001, Petersen, Brøndum og Andersen, 2011). Ved det første møde (to lektioner) præsenteres de studerende for casen. Casen, som igangsætter de studerendes læring, skal afspejle et autentisk problem og være så tilpas kompleks at det bliver nødvendigt, at alle i gruppen arbejder sammen. Ved dette møde indleder de studerende med at udpege forskellige problemstillinger i casen, bringe deres forforståelser i spil og udlede spørgsmål og læringsbehov som bør undersøges nærmere (ibid.). De studerende arbejder i op til en uge efter dette første møde individuelt med det læringsspørgsmål som de har påtaget sig for gruppen (der kan være seks til ti læringsspørgsmål i gang i den samlede gruppe). Ved det andet møde deler de studerende den viden de har opnået omkring de enkelte læringsspørgsmål, og gruppen hjælper hinanden ved hjælp af faglige dialoger (ikke fremlæggelser) med at relatere den nye viden tilbage på problemstillingerne i casen (ibid.).
Reference
Haastrup, L., Hasse, C., Jensen, T.P., Damgaard, L.E., Laursen, P.F. og Nielsen, T.K. (2013) ’Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne – sammenfattende rapport’. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA
Illeris, Knud (2007) ’Læring’. Roskilde Universitetsforlag
Rideout, Elisabeth (2001)’Transforming Nursing Education through problembased learning’. Jones and Bartlett Books, USA
Petersen, Hanne, Brøndum, Susanne og Andersen, Helle (2011) ’Udvikling af problembaseret læring, PBL på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, UCL’. Uddannelsesnyt nr. 4, 22. årgang
Pettersen, Roar (2001) ’Problembaseret læring PBL – for elever, studerende og lærere’. Dafolo Forlag