Menu Close

Vignetmetoden

Vignetmetoden er en sociologisk undersøgelsesmetode, der er egnet til at undersøge faglige pædagogiske spørgsmål. Metoden kan nemlig bruges til at undersøge specifikke holdninger til konkrete situationer i praksis hvor man som professionel står over for en situation der skal vurderes, og hvor der eventuelt skal handles. Der konstrueres en vignet hvor praksissituationen skitseres, og der spørges efterfølgende til hvad man som professionel konkret ville gøre i den beskrevne situation. Vignetmetoden er egnet til at igangsætte individuelt refleksionsarbejde til at identificere faglig uenighed og til derefter at analysere situationen. Afsluttende er der mulighed for at diskutere hvordan man kan håndtere faglig enighed og uenighed. Metoden er således en velegnet undersøgelsesmetode til at afdække professionel enighed og uenighed både inden for en faggruppe og i det tværprofessionelle samarbejde. Metoden kan samtidig anvendes som faglig udviklingsmodel, der kan stimulere til faglig udvikling gennem identifikation af faglig uenighed og konflikt der kan underkastes analyse.  På den måde banes der vej for refleksion, analyse, diskussion og kritik der kan fremme faglig udvikling.

Ideen bag vignetmetoden er at holdninger der kan være kilde til faglig uenighed kan undersøges ved hjælp af en særlig type spørgeskemaundersøgelse, der kaldes vignetundersøgelsen. Der opstilles en case i en vignetundersøgelse, og spørgsmålene handler om konkrete situationer der indeholder faglige dilemmaer beskrevet i casen, hvor casens personer handler på bestemte måder. Med udgangspunkt i casen kan det afdækkes hvilke handlemåder og professionelle tilgange der eventuelt er holdningsmæssig enighed om, og hvilke der er uenighed om både inden for den enkelte faggruppe, institution og sektor og mellem faggrupper, institutioner og sektorer.

Med afsæt i besvarelserne kan det efter en miniopgørelse opgøres hvor stor en andel af deltagerne i undersøgelsen der er enige i en bestemt holdning, og hvor stor en andel der er uenige.

I metoden indgår at holdningsforskelle både kan handle om forskellig viden, forskellige erfaringer og forskellige værdier og følelser. Gennem brug af metoden kan deltagerne tage de konkrete uenigheder op, og eventuelle værdimæssige og/eller følelsesmæssige uenigheder kan lægges frem og behandles gennem faglig diskussion.

Uenighed kan åbne til dialog og diskussion om hvorvidt man har behov for mere viden på et bestemt område for at nå frem til en ensartet opfattelse af en faglig problemstilling, eller om man umiddelbart kan forhandle sig frem til en fælles praksis som alle kan acceptere. Men uenigheden kan også føre til en konstatering af at der er holdningsmæssige forskelle der må accepteres og bruges konstruktivt.

Fordele ved vignetmetoden

Med vignetmetodens brug af cases og spørgeskemaer forholder alle deltagere sig til den samme situation i den samme case og beskrevet på nøjagtig samme måde. Ved at tage udgangspunkt i casen og den opgørelse man efterfølgende laver af antallet af ja- og nej-svar på de efterfølgende spørgsmål, kan deltagerne i undersøgelsen diskutere casen og eventuelle uenigheder uden at nogen føler sig personligt angrebet. Det skyldes at casen er konstrueret på baggrund af viden om virkelighedsnære konkrete situationer i professionel praksis, men at casen ikke er konstrueret på baggrund af et specifikt hændelsesforløb på deltagernes arbejdspladser.

Vignetmetoden er ikke et værktøj til at skabe enighed.  Den er et værktøj til at skabe dialog og diskutere eventuelle uenigheder og etiske problemstillinger og hvordan disse kan håndteres. Ved at bruge vignetmetoden undersøges holdninger til handlinger og ikke faktiske handlinger.

Se eksempel på vignetmetoden med afsæt i Steffencasen på hjemmesiden.

Instruktion til brug af vignetmetoden - Introduktion til opgaven

Opgaven er at finde frem til uenigheder og få dem belyst og analyseret. Det er underviserens opgave at sikre at uenighed fastholdes og diskuteres. Det er ikke underviserens opgave at give udtryk for egne meninger eller støtte bestemte former for argumentation. Formålet er accept af argumenter der bygger på alle holdningselementerne (viden, værdier, følelser og handletendenser). Opgaven for gruppen af studerende er at fastholde den uenighed som spørgeskemaundersøgelsen har afdækket. Det er ikke opgaven at nå konsensus – heller ikke om hvordan casen eller spørgsmålene skal forstås. Forskellige forståelser skal legitimeres, og der skal skabes betingelser for udfoldelse af argumenter uden modargumenter fra andres side.

Første opgave er at inddele de studerende i grupper. Det ideelle er gruppestørrelser på mellem fem og syv studerende.

Næste opgave er at udlevere casen og de vignetundersøgelsesspørgsmål der er udarbejdet til casen. Herefter får de studerende individuel læse- og refleksionstid og svarer på de vignetspørgsmål der er stillet til casen. Det er vigtigt at de studerende arbejder individuelt med casen og spørgsmålene.

Når de studerende er færdige med opgaven går gruppeprocessen i gang.

Underviserens opgave under gruppediskussionen er følgende

  • Identifikation af uenigheder. På baggrund af de individuelt udfyldte spørgeskemaer laves der en opgørelse over hvordan de studerende har svaret. Formålet er at få afklaret hvor mange der har svaret ja og hvor mange der har svaret nej til de forskellige spørgsmål. Opgørelsen kan laves gennem håndsoprækning ved de enkelte spørgsmål mens en af de studerende noterer antallet af ja- og nejsvar ud for de enkelte spørgsmål.
  • Udvælg to-tre spørgsmål hvor der er særlig stor uenighed
  • Først præsenterer de studerende der er i mindretal deres mindretalsholdninger efter tur. De andre i gruppen lytter.
  • Herefter præsenterer de studerende der er i flertal deres flertalsholdninger efter tur. De andre i gruppen lytter.
  • Til sidst samler underviseren op på de indholdsmæssige hovedforskelle mellem mindretallet og flertallet.

Næste fase er analyse af uenighederne og hvilke former for uenigheder der er tale om. I denne proces deltager alle studerende. I analysen indgår følgende refleksionsspørgsmål i forhold til hvad uenigheden handler om:

  • Uenighed pga. forskellig viden/uvidenhed?
  • Uenighed pga. mangel på regler?
  • Uenighed pga. forskellige værdier?
  • Uenighed pga. interessekonflikter mellem professionerne?

Til sidst er der dialog og diskussion om hvordan man kan forholde sig til uenigheden.

Reference

Ejrnæs, M. (2014): Vignetmetoden og faglig udvikling i pædagogisk arbejde. I Pædagogik som viden og handling. red. / Søren K. Lauridsen, Frede Nielsen Carstens, 1.udg. København: Akademisk Forlag, 2014. s. 189-218.

Ejrnæs, M. og Monrad, M. (2012): Vignetmetoden, Sociologisk metode og redskab til faglig udvikling. Akademisk Forlag

BUPL´s Forskningspulje om vignetmetoden